Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Flensborg – før og nu

7. april @ 19:00 - 21:00

En virtuel byvandring…

Thomas er bunkerguide her på Tønnisgaard, men han har også gennem flere år været byguide i Flensborg. Og han vil gerne invitere jer med på en spændende virtuel byvandring gennem Flensborgs historie – som også trækker tråde til Danmark og Rømø.

Han beskriver sit foredrag således.
“Flensborg, Tysklands/Slesvig-Holstens nordligste by – men med en fælles fortid i helstaten Danmark.
Kom med på en virtuel vandring igennem byen og se steder, som minder om fortiden, men også nutidens Flensborg. Hør om anden verdenskrigs afslutning, som faktisk fandt sted i selve byen – mere end to uger efter slutkapitulationen 8. maj 1945. Se Neptun-brønden med kong Frederik V´s monogram og kong Neptun uden trefork. Det første hjem for forældreløse børn, som nu er Flensborg Hus, og i dag samlingspunkt for de danske institutioner i landsdelen. Hør om Isteds løvens omskiftelige tilværelse og den gamle kirkegård, hvortil den er vendt tilbage i 2011.”

Vi tør godt love jer, at det bliver rigtig spændende.

Som altid er det ganske gratis at deltage, men giv os meget gerne en tilmelding på enten Info@tonnisgaard.dk eller 74755257. Så ved vi hvor mange stole der skal stille op og hvor meget kaffe der skal brygges.
Vi glæder os til at se jer til en lærerig og hyggelig aften!

Detaljer

Arrangør

Sted