Velkommen til Rømø Lokalråd
Vi har forsøgt at skabe en ny og overskuelig hjemmeside, som kan støtte op om vores strategi; der i sin enkelthed går ud på åbenhed i forhold til lokalrådets arbejde. Vi har bl.a. valgt at offentliggøre alle referater af vores møder – både interne – og eksterne møder som vi deltager i på lokalrådets vegne. Mere åbenhed skal skabe en bedre dialog i lokalsamfundet, og være med til at udvikle en bæredygtig fremtid for Rømø.
Nyheder
Rømø Lokalråd udgiver bladet Set & Sket seks gange om året. Det er øens magasin hvor man kan få information hvad der rør sig på Rømø. I oktober 2025 har vi valgt at skifte leverandør på bladet, så det fremadrettet bliver layoutet og trykt hos BL Grafisk i Skærbæk. Lige nu søger vi efter en redaktør, som brænder for både Rømø og Set & Sket. Vi har digitaliseret aktivitetskalenderen som du kender fra bladet, således at kalenderen hele tiden opdateres, og ikke kun de seks gange om året, hvor bladet udkommer.
Du kan også følge os på vores facebook side eller tilmelde dig vores nyhedsmail, så du hele tiden er opdateret på hvad der sker på Rømø.
Fotos som anvendes i Set & Sket, nyhedsmail og på hjemmesiden er venligst udlånt af Rømø Foto Galleriet. Tusind tak for det!
Huller i vejen
Selvom vi gerne påtager os mange forskellige opgaver i Rømø Lokalråd, så er der ting hvor du skal henvende dig direkte til Tønder Kommune. Du kan sende en mail på toender@toender.dk – eller bruge Tønder kommunes TipApp: tip.toender.dk (SmartPhone), hvis det drejer sig om f.eks.:
- hul i kørebane eller sti
- skader på fortov
- vand på kørebane eller sti
- stoppede rendestensbrønde
- defekt eller manglende kørebaneafmærkning
- beskadiget skilt/autoværn
- gener fra træer og bevoksning ud mod vej, fortov og sti
- dårlig oversigt
- defekt legeredskab eller busskure
- affald på vej eller plads
- hærværk