Rømø Udviklings Plan
Tønder Kommune havde inviteret borgere til dialogmøde omkring Rømø Udviklings Plan. Mødet blev afholdt på Enjoy Resort, torsdag d. 19. juni 2025. Tønder Kommune var vært ved let aftensmad til mødet. Der var ca. 165 deltagere, bestående af fastboende, sommerhus ejere samt repræsentanter fra turisme og erhverv. Der var en positiv dialog omkring udviklingen her på Rømø, og mange gode ideer som konsulentfirmaet kunne tage med sig hjem og arbejde videre på.
Hele processen og udviklingen vil løbende blive beskrevet her på siden.
Kan vi gøre det bedre?
Udviklingsplanen for 2025 er netop afsluttet og blevet evalueret. Nogle ting er lykkedes bedre end andre, men vi er kommet igang. Der er også allerede en ny udviklingsplan på tegnebrættet, og for at vi ikke ender med en ny plan der er fyldt med en masse luftige ord og grandiøse visioner, tænker vi at den istedet skal være mere konkret. Og mange bække små gør en stor å.
Rømø Lokalråd lægger derfor op til at vi får konkrete sager – gerne hjerte sager – på bordet, når vi skal debatere udviklingen på Rømø – og spørger derfor:
Hvad er din hjerte sag?
Om det er en gang- eller cykelsti, som du mangler – en padel- eller mountainbike bane, som du synes kunne være med til at trække flere fastboende og erhvervdrivende til Rømø – så kom med din idé! Vi har ikke svar på alt, men vi kan være med til at samle og stille spørgsmålene…
Læs mere om det på Hvad er din hjertsag? og se hvilke andre forslag som vi allerede har modtaget. Siden opdateres løbende.